Signature items

Mange designs og produkter er løbet gennem vores designeres hænder siden vi startede i 2002. Hver sæson kreerer de produkter, som på alle måder udstråler vores DNA gennem design, udtryk, farvevalg og materialer. Som del af vores 20-års jubilæum har vores designere udvalgt 20 produkter, som i særdeleshed viser, hvad House Doctor står for. Derfor kalder vi dem signature items.

Et udsmykket bord

Alle signature items kan kombineres på kryds og tværs. Dekorér det udtryksfulde og elegante Molon-bord med den unikke Flow-vase, hvor en blomst kommes i hvert hul. Det fælles for vores signature items er, at de fremhæver det produkt, som de sættes sammen med. Keeper er et godt eksempel. Det stilrene look i glas og jern fremhæver de ting, du placerer på hylderne.

Flood-vasen inddrager jern på en helt unik måde. Her giver materialet en industriel fornemmelse, mens det organiske, bløde formsprog giver vasen et dynamisk look. Denne vekselvirkning mellem materiale og design kendetegner mange af vores signature items.

Få alt frem i lyset med Big Fellow, lampen der spiller på kontrasterne med et afslappet miks af klassisk og skulpturelt design. Få mest muligt ud af lampen ved at stille den på et konsolbord eller en skænk, hvor den ikke kun lyser op, men kommer til sin ret som et skulpturelt element i rummet.

Det rustikke look

Nogle af vores mest populære designs finder du i Rustic-serien. Stellet er så populært, at vi har samlet nogle af delene i et brunch kit, som er limited edition i forbindelse med vores 20-års jubilæum. Lige så rustikke er disse to vaser, som også er signature items. Den ene er skulpturel, mens den anden er helt enkel og elegant. Men begge er de smukke og udstråler den DNA, som House Doctor er kendt for.
Wooden lounge chair with cushion and a large black metal lamp

Se lyset

Lamper er blandt vores mest populære produkter. De favner i den grad House Doctor-følelsen og sørger for smuk og funktionel belysning alle rum. Skab en hyggekrog med den sorte Volumen-lampe over Woodie-loungestolen eller brug Molecular-lampen, hvis du er mere til det skulpturelle. Navnet understreger det organiske formsprog, mens de justerbare stænger gør lampen alsidig og praktisk.

1 of 2

Hele tiden noget nyt

Vores designere arbejder hele tiden på en ny kollektion, og mon ikke fremtidige kollektioner også indeholder en række elegante signature items.